Skip to main content

LushPRO

Om os

Lush Beauty Bar og LushPRO drives af Anna og Kimberly, som tilsammen har mange års erfaring inden for behandlinger til vipper og bryn. Med en fælles passion for håndværket arbejder de ud fra samme tilgang: at skabe skræddersyede resultater, hvor teknik, æstetik og præcision går hånd i hånd.

Fra Lush Beauty Bar til LushPRO

Lush Beauty Bar & Lush Beauty Bar er vores klinik og stedet, hvor vores rejse i beautybranchen begyndte. Gennem mange års praktisk erfaring med behandlinger, kunder og den daglige drift af klinikken har vi opbygget den faglighed og brancheforståelse, der i dag danner fundamentet for LushPRO.

LushPRO blev skabt som en naturlig forlængelse af vores arbejde i klinikken og ud fra et ønske om at gøre vejen ind i beautybranchen lettere for andre. Med vores egen erfaring fra både behandlinger og opbygningen af en klinik ønsker vi at uddanne, inspirere og støtte nye behandlere i at skabe deres egen vej i branchen, samtidig med at vi hjælper erfarne behandlere med at udvikle deres faglighed. Derfor samler LushPRO professionelle produkter, uddannelser og faglig viden i ét univers.

Vores produkter og uddannelser tager udgangspunkt i den virkelighed, vi selv arbejder i hver dag. Derfor er LushPRO bygget på praktisk erfaring, faglighed og en forståelse for, hvad man som professionel behandler har brug for – både i sit håndværk og i udviklingen af sin forretning.

Anna – Founder

Anna – Founder & Lash Expert

Anna er founder af Lush Beauty Bar og har gennem mere end 8 år arbejdet professionelt i beautybranchen. Gennem årene har hun opbygget en bred erfaring inden for behandlinger, produktudvikling, undervisning og det at drive og udvikle en professionel skønhedsvirksomhed.

Hun har løbende videreuddannet sig hos specialister i blandt andet London, Canada og Danmark, hvor nye teknikker, metoder og faglig viden har været med til at forme hendes tilgang til kvalitet og professionelle behandlinger.

Anna har desuden en uddannelse inden for internationalt salg og markedsføring. Kombinationen af mange års praktisk erfaring, faglig udvikling og forretningsforståelse har været med til at skabe fundamentet for både Lush Beauty Bar og LushPRO.

Med LushPRO er målet at kombinere praktisk erfaring fra branchen med professionel produktudvikling og skabe produkter, der imødekommer de krav, professionelle behandlere stiller til kvalitet, funktionalitet og resultater.

Kimberly – Co-Founder & Lash Specialist

Kimberly er co-founder af Lush Beauty Bar og har mere end 6 års erfaring i lashbranchen. Som en del af teamet bag Lush har hun været med til at udvikle vores tilgang til behandlinger, kvalitet og den oplevelse, vi ønsker at skabe for både kunder og kursister.

Med sin mangeårige praktiske erfaring har Kimberly en stærk forståelse for lash extensions, teknik og produktkvalitet. Hun arbejder særligt med klassiske og hybrid lash sets og har fokus på præcision, korrekt isolation og holdbare resultater.

Hendes erfaring fra det daglige arbejde i klinikken er samtidig en vigtig del af fundamentet bag LushPRO, hvor produkter udvikles og udvælges med udgangspunkt i de behov og krav, man møder som professionel lash artist.

Vores team

Derudover består teamet også af dygtige medarbejdere, som alle arbejder ud fra samme faglige tilgang og fokus på kvalitet.

Sofia – Kosmetiker & Lash & Brow Artist

Sofia specialiserer sig i vippeextensions og brow lamination, med et særligt fokus på Korean lash lift. Hun arbejder med stor præcision for at skabe et naturligt løft og et veldefineret resultat, der fremhæver kundens øjne og bryn.

Kim – Lash & Brow Artist

Kim arbejder primært med brow lamination og lash lift, hvor fokus er på form, balance og et resultat, der fremhæver kundens naturlige træk.

Caroline – Lash & Brow Artist

Caroline har en stor passion for faget og er meget detaljeorienteret. Hun har gennemgået et intensivt kursus hos os og arbejder efter samme teknikker og standarder som resten af teamet.